Nyt ansigt hos Firstmade

Signe-Flening

Mød vores nye praktikant Signe:

Jeg er i gang med min uddannelse som E-Konceptudvikler, og skal i den forbindelse i praktik. Her var jeg så heldig at få plads hos Firstmade. Jeg valgte at søge hos dem, da de så ud til at være en spændende og dynamisk virksomhed, hvor jeg forhåbentlig kunne få lov til at få fingrene helt ned i projekter.

Praktikken skal være med til at give mig en masse hands-on erfaring, som jeg ellers ikke har meget af på skolen. Hos Firstmade håber jeg derfor at kunne udvikle de kompetencer, som jeg har fået igennem min uddannelse. Det er blandt andet indenfor grafisk design, kommunikation, koncept udvikling og digitale- og sociale medier. Her håber jeg samtidig på at få skabt mere sammenhæng mellem teorien fra klasselokalet og brugen af det i praksis.

Jeg vil prøve at sætte mine egne aftryk, på de forskellige projekter hos Firstmade, og herigennem vise mine færdigheder indenfor E-konceptudvikling.

Jeg ser frem til at tilbringe 3 ½ måned hos Firstmade, hvor jeg er sikker på at jeg kommer til at få en rigtig god praktikperiode, med en masse nye udfordringer, viden og erfaring. Det bliver forhåbentlig en praktik, som kommer til at danne et godt grundlag for min efterfølgende bachelor opgave.

/Af Signe Flening