Firstmade-søger-praktikant

Praktikant til digitalt marketing- og webbureau

Er du interesseret i at arbejde med digital marketing og online kommunikation? Så er et praktikophold hos Firstmade måske noget for dig. Vi er en iværksættervirksomhed, hvor du vil komme til at arbejde med markedsføring og drift af Kursusfabrikken.dk og Firstmade.dk. Derudover vil du arbejde med at løse forskellige opgaver for vores kunder.

Vores virksomhed er i høj grad præget af iværksætterånd med mange forskellige projekter samt et dynamisk, positivt miljø med højt humør og fart over feltet. Du vil komme helt tæt på beslutningerne, og der vil være en høj grad af diversitet i arbejdsopgaverne.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for kommunikation, markedsføring, design, web, informationsvidenskab, medievidenskab el. lign.

Du skal kunne lide at fordybe dig i tingene, men samtidig kunne tænke ud af boksen og trives med at arbejde på mange forskellige projekter. Derudover er det en fordel, hvis du er lidt teknisk anlagt og er hurtig til at sætte dig ind i nye programmer. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til grafiske programmer som Adobe InDesign og Photoshop, men det er ikke et krav.

Det forventer vi af dig:

  • Du er engageret og har viljen til at lykkes
  • Du har lyst til at lære og er ikke bange for at udfordre vanetænkning
  • Du har et højt drive og kan arbejde selvstændigt
  • Du er en god kommunikatør og har erfaring med kommunikationsopgaver
  • Du vil gerne arbejde i et firma i vækst, hvor hver dag byder på nye udfordringer

Hvad tilbyder vi?

Dine arbejdsopgaver kunne f.eks. være:

  • Divergerende arbejdsopgaver inden for kommunikation, PR og markedsføring
  • Grafiske designopgaver til nettet, for eksempel bannerdesign og grafiske figurer til artikler
  • Udformning af artikler, guides og forskellige indlæg
  • Markedsresearch i forbindelse med udvikling og konkurrentanalyser
  • Diverse ad hoc opgaver

Dine muligheder

Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø, som er præget af mange forskellige opgaver og udfordringer. Det betyder også, at du kan forvente at udvikle dig enormt inden for digital marketing og web.

Som en del af dit forløb vil du få mulighed for at deltage på alle de kurser, vi selv udbyder i praktikperioden, inden for digital marketing og web, herunder Google AdWords, søgemaskineoptimering, e-handel, social media marketing, WordPress osv.

Din nye praktikplads

Vores kontor ligger i Aarhus C med udsigt over byen. Der er mere end 10 andre virksomheder i bygningen, så der er rig mulighed for at netværke. Derudover vil du, som en del af praktikforløbet, også få betalt frokost i en af byens hyggeligste caféer på toppen af Aarhus.

Vi forventer, at din praktikperiode er 4-6 måneder, og der vil være mulighed for fastansættelse efter endt praktik. Ansøgningsfristen er mandag den 13. april, men vi holder samtaler løbende.

Din ansøgning

Send hurtigst muligt din ansøgning, CV og andet relevant materiale til Anders Hingeberg på job@firstmade.dk. Hvis du vil vide mere om praktikstillingen, er du naturligvis velkommen til at kontakte Anders på tlf: 27 20 77 13.